Braid Extensions

Med Braid Extensions får du naturligt fyldige fletninger og tilføjer nemt og hurtigt længde og volumen til dit eget hår. I Rapunzels sortiment finder du Easy Braid Extensions, som består af 75 g ægte hår fordelt på tre fyldige lokker. Lokkerne har tynde tekstilfæster med trykknap, som diskret fastgøres i håret med hårelastikker eller hårnåle. Håret er 55 cm langt og fås i flere forskellige farver. Easy Braid Extensions kan varieres i mange forskellige frisurer og kan mikses for at skabe farveeffekter. Klassiske fletninger, sildebensfletninger eller snoede. Fransk, hollandsk, stramt eller løst – kun din kreativitet sætter grænserne!

SALG

Hvordan laver man fletninger på sig selv med extensions?

Franske fletninger

  1. Lav en midterskilning i dit eget hår, og del det i to sektioner. Sæt den sektion af håret, du ikke starter med, op.
  2. Bestem dig for, hvor fletningen skal begynde, og tag tre hårlokker ud.
  3. Sæt Easy Braid-hårlokkerne fast med hårnåle eller små elastikker under de lokker, du tog ud i forrige trin. Læg lokkerne over Easy Braid-lokkerne, så de tilsammen danner tre lange hårlokker.
  4. Start med at flette ved at lægge den højre lok over lokken i midten. Den højre lok bliver nu den midterste lok. Læg derefter den venstre lok over den nye midterste hårlok. Gentag.
  5. For at skabe den franske effekt skal du tage en hårlok fra dit eget hår, som hænger løst, og lægge den sammen med den yderste hårlok, som så lægges over den midterste hårlok. Gør dette, hver gang du lægger en af de yderste hårlokker over den midterste hårlok, indtil du har brugt alt det løsthængende hår.
  6. Fortsæt med at flette som normalt ud til spidserne, og fastgør med elastik.
  7. Gentag trin 2-6 med det hår, du satte op i trin 1.

   

Hollandske fletninger

  1. Lav en midterskilning i dit eget hår, og del det i to sektioner. Sæt den sektion af håret, du ikke starter med, op.
  2. Bestem dig for, hvor fletningen skal begynde, og tag tre hårlokker ud.
  3. Sæt Easy Braid-hårlokkerne fast med hårnåle eller små elastikker under de lokker, du tog ud i forrige trin. Læg lokkerne over Easy Braid-lokkerne, så de tilsammen danner tre lange hårlokker.
  4. Start med at flette ved at lægge den højre lok under lokken i midten. Den højre lok bliver nu den midterste lok. Læg derefter den venstre lok under den nye midterste hårlok. Gentag.
  5. For at skabe den hollandske effekt skal du tage en hårlok fra dit eget hår, som hænger løst, og lægge den sammen med den yderste hårlok, som så lægges under den midterste hårlok. Gør dette, hver gang du lægger en af de yderste hårlokker under den midterste hårlok, indtil du har brugt alt det løsthængende hår.
  6. Fortsæt med at flette som normalt ud til spidserne, og fastgør med elastik.
  7. Gentag trin 2-6 med det hår, du satte op i trin 1.

Sildebensfletning

  1. Del dit eget hår op i to sektioner, en øvre og en nedre sektion. Sæt den øverste sektion op.
  2. Tag to lokker ud af den nederste sektion, og sæt to Easy Braid-hårlokker fast med små elastikker.
  3. Lad den øverste sektion af håret falde ned.
  4. Del nu håret op i to sektioner, så du har en Easy Braid i hver sektion. Hold en sektion i hver hånd.
  5. Start med at flette sildebensfletningen ved at tage en tynd hårlok fra ydersiden af den hårsektion, du holder i højre hånd. Før hårlokken over højre hånds hårsektion, og læg den på indersiden af hårsektionen i venstre hånd.
  6. Tag nu en tynd hårlok fra ydersiden af den hårsektion, du holder i venstre hånd. Før hårlokken over venstre hånds hårsektion, og læg den på indersiden af hårsektionen i højre hånd.
  7. Gentag trin 5 og 6 helt ud til hårspidserne, og fastgør med elastik.
  8. For at give fletningen volumen kan du nu hive lidt i hver side af fletningen.

   

Ponytail-fletning

  1. Del dit eget hår op i to sektioner, en øvre og en nedre sektion. Lav skilningen i den højde, du ønsker, at din fletning skal begynde. Sæt den øverste sektion op.
  2. Tag en lok ud af den nederste sektion, og fastgør din Easy Braid med en elastik.
  3. Lad den øverste sektion af håret falde ned.
  4. Saml alt håret i samme højde som Easy Braiden, og sæt det fast med en elastik, så du har en lang hestehale.
  5. Del hestehalen op i tre sektioner, så du har en Easy Braid-hårlok i hver sektion.
  6. Start med at flette ved at lægge den højre lok over lokken i midten. Den højre lok bliver nu den midterste lok. Læg derefter den venstre lok over den nye midterste hårlok. Gentag.
  7. Fortsæt med at flette ud til spidserne, og fastgør med elastik.