Nail Hair

Nail Hair giver dig langt hår, der holderlænge! Metoden holder i op til tre måneder, fæstes med voks og fås i over 40 forskellige farver.
Hvad er hårforlængelse med Nail Hair?
Nail Hair er den af Rapunzels metoder, der har længst holdbarhed. Fæstet, der påføres ved hjælp af en varmetang, har en holdbarhed på op til 3 måneder. Det betyder, at du kan sove, dyrke sport og have det sjovt med dit nye hår i disse måneder. Hårlokkerne har små fæster, hvilket gør, at du nemt kan sætte dit hår op og skabe fantastiske frisurer.Nail Hair er en metode, der fungerer godt som både hårforlængelse og hårfortykkelse eller til at skabe farveeffekter med. Husk at kontrollere fæsterne regelmæssigt, så de ikke vokser for meget ud.
Sådan gør du
For at sætte håret i skal du bruge en varmetang, clips og beskyttelsesplader. Når du har vasket dit hår kun med shampoo, har tørret håret helt og børstet det igennem, kan du begynde at sætte det i.
- Lav skilninger i dit hår, og tag en lok af dit eget hår. Lokken skal være cirka lige så bred som fæstet på dine extensions og formes som en halvcirkel, så lokken er delt lige over øverst, men afrundet på undersiden.
- Sæt en beskyttelsesplade rundt om hårlokken, og sæt pladen fast med en klemme. Placer en lok af extensions under lokken af dit eget hår.
- Smelt extensionsfæstet med varmetangen, indtil hele fæstet er smeltet. Form voksen ved at rulle den frem og tilbage mellem dine fingre, så voksen er tykkest på midten og tyndere på under- og oversiden. Forestil dig formen på et riskorn. Fæstet skal have en rund og ensartet form og være fri for luftbobler.
- Gentag processen med de resterende hårlokker. Det var det!
Placering af dine Nail Hair extensions
Vi anbefaler, at du bruger ca. 5-7 pakker Nail Hair, hvis du vil have en fuld hårforlængelse, afhængigt af hvor tykt hår du har. Hvis du har naturligt tykt hår eller ønsker at få meget tykt eller langt hår, kan du have brug for 8-10 pakker. Hvis du vil lave en fortykkelse med Nail Hair, anbefaler vi 1-4 pakker afhængigt af det ønskede resultat.
- Ved færre gram extensions (ca. 1-4 pakker)placerer du lokkerne i tre sektioner med den første skilning på højde med ørets øverste del. Arbejd dig derefter opad, indtil du har opnået det ønskede resultat.
- Til en almindelig hårfortykkelse med ca. 5-7 pakker extensions placeres lokkerne i tre sektioner med den første skilning på højde med ørets øverste del. Placer derefter lokker i yderligere to sektioner på hver side af hovedet. Placer disse på højde med den øverste skilning i retningen skråt opad og skråt foran øret.
- Hvis du vil have meget tykt hår og bruger 8 pakker extensions eller mere, anbefaler vi, at du placerer lokkerne i fem sektioner med den første skilning på højde med ørets nederste del. Placer derefter lokker i yderligere tre sektioner på hver side af hovedet. Placer disse startende på højde med den øverste skilning i retning skråt opad og skråt foran øret.
Farveeffekter
Hvis du vil have et par lokker, der giver farveeffekter, eller blande farver på dine extensions, kan det være en god idé at fæste den farve, der ligner din egen bundfarve, tættest på hårgrænsen og som den øverste del, så dine fæster bliver mere usynlige og smelter ind.
Vask dine Nail Hair extensions
Hvis du vil have dit hår og dine extensions til at holde sig pæne og holde længere, er det vigtigt at tilføre meget fugt og næring. Det gør du ved at bruge Rapunzels hårplejeprodukter. Brug en udredningsbørste til at rede håret ud. Læs også vores plejeråd for at få flere anbefalinger.
- Start med at adskille dit hår med fingrene, og børst det igennem, mens det er tørt. Skyl med lunkent vand, og påfør shampoo. Massér shampooen ind i nedadgående bevægelser uden at gnide. Skyl grundigt, og kram forsigtigt vandet ud.Vask håret med shampoo en gang til.
- Brug hårkur 1-2 gange om ugen eller efter behov. Efter hårvask med shampoo påføres en rigelig mængde hårkur i længder og spidser. Undgå balsam og hårkur ved dine fæster, da det kan få fæsterne til at glide ud. Lad hårkuren virke i mindst 10 minutter, gerne længere. Skyl med lunkent vand, kram derefter forsigtigt vandet ud, og påfør balsam i længder og spidser. Skyl grundigt, og kram forsigtigt vandet ud med et håndklæde.
- For at opnå det bedste resultat og mindre slitage tørres fæsterne med en hårtørrer ved meget lav temperatur. Resten af håret tørres ved lav temperatur og ved lav hastighed. Husk varmebeskyttelse! Børst efterfølgende håret igennem, når det er helt tørt.
Style dine Nail Hair extensions
Når du har sat dine Nail Hair extensions i, kan det være nødvendigt at klippe dem ind, så du får en fin overgang til dit naturlige hår. Vores Nail Hair med glat hår kan du style præcis som dit eget hår. Når du bruger krøllejern, glattejern, hårtørrer eller andet varmeværktøj på dine extensions, skal du altid bruge varmebeskyttelse og ikke udsætte håret for mere end 180 grader. Når du former dit hår med varme, bør du desuden undgå fæstepunkterne på dine extensions. Hvis der kommer varme på fæstet, kan varmen, ligesom når du sætter håret i, få fæstet til at smelte og løsne sig.
Fjern dine Nail Hair extensions
Når du skal fjerne dine Nail Hair extensions, bruger du remover og Nail Hair-tang. Del håret i sektioner, præcis som da du satte håret i, og fjern dine extensions skilning for skilning og hårlok for hårlok. Påfør remover på neglefæstet. Brug tangen til at skubbe fæstet fra hinanden og løsne det. Knæk fæstet på alle sider med tangen, indtil det bliver porøst. Påfør evt. yderligere remover, og træk forsigtigt hårlokken ud. Hvis du føler, at den sidder fast, kan du påføre yderligere remover, løsne med tangen og forsigtigt trække igen. Red eventuelle rester af fæstet ud med en spidskam.
Nail Hair er ikke keratinextensions
Mange refererer også til Nail Hair som keratinextensions eller extensions med keratin. Rapunzels Nail Hair-fæster indeholder dog ikke keratin. Keratin er et svovlholdigt protein, som findes naturligt i blandt andet hår, negle og horn. Alt hår består altså i en vis grad af proteinet keratin, og det samme gælder håret i en hårforlængelse med ægte hår. Keratin kan også findes i voks og dermed også i visse typer fæster til extensions. Keratin i voks er i sin oprindelige form og masse meget hårdt og fremstilles tit af animalske produkter som horn. Andelen af keratin i extensions er også generelt meget lav. Rapunzel of Sweden bruger syntetiske bestanddele –ikke keratinvoks - i sine fæster. Fæstet er i stedet udviklet til at være både effektivt og skånsomt at fastgøre og fjerne med remover og den særlige Nail Hair-tang.