Hair Weft

Med en hårtrense vælger du selv, hvilken type isætningsmetode du vil bruge. Hårtrensen har en gardinlignende form med en dobbeltsyet ende og kan fastgøres med metoder som weaving, mikroringe, lim eller clips, alt efter dine behov og ønsker.
Fæst din hårtrense med mikroringe
Når du fæster din hårtrense, kan du bruge mikroringe. Du kan så sætte din hårtrense fast i dit naturlige hår ved hjælp af små silikonebeklædte metalringe, som du kniber fast med en tang. Mikroringene fås i flere farver, så de matcher netop dine extensions. Inden du begynder isætningen, bør du vaske dit hår med Rapunzels shampoo. Undgå balsam og stylingprodukter, og lad håret tørre. Det bør være helt tørt ved isætningen.
Sådan gør du
- Lav en vandret skilning. Mål og klip derefter hårdtrensen efter skilningens længde. Fæst enderne på hårtrensen ved at lukke kanterne til igen med lim eller nål og tråd, så håret ikke slipper trensen.
- Brug hårklemmer til at fastgøre det tilklippede stykke i dit naturlige hår.
- Sæt en mikroring på nålen, og åbn derefter krogen.
- Tag fat i en del af dit naturlige hår og en del af håret i hårtrensen ved hjælp af krogen. Træk derefter håret igennem mikroringen. (Du bør føle en let modstand, ellers har du taget for lidt hår på krogen, og hårlokken risikerer at glide ud).
- Tryk mikroringen sammen ved hjælp af tangen. Tryk tilpas hårdt. Mikroringen skal næsten være flad, når den er i sin endelige position.
Tag din hårtrense ud
Når du skal tage din hårtrense ud, skal du bruge samme tang som ved isætningen. Også nu bør håret være helt tørt. For at minimere slitage på dit naturlige hår bør du heller aldrig hive eller trække hårdt i håret. Følg i stedet vores anvisninger, så det går så smidigt og let som muligt. Du kan med fordel lave skilninger i håret på samme måde, som da du satte din hårtrense i.
Sådan gør du
- Brug tangen, og tag fat i i mikroringen.
- Åbn fæstet ved at klemme mikroringen op i enderne. Ringen får så en oval/rund form igen.
- Træk forsigtigt mikroringen ud.
- Gentag for alle lokkerne, sektion for sektion, indtil alle stykkerne er fjernet.Det var det!
Lav dit eget Clip-on Set
Vil du selv bestemme, hvor langt Clip-on trensen skal være? Det kan du helt enkelt med en hårtrense.
Sådan gør du
- Lav en vandret skilning, der hvor du ønsker, at dine extensions skal sidde. Mål og klip derefter hårdtrensen, så den passer til skilningernes længde. Fæst enderne på hårtrensen ved at lukke kanterne til igen med lim eller nål og tråd, så håret ikke slipper trensen.
- Sy clips fast på trensen. Alt efter hvor lange trenserne er, skal du bruge ca. 1-4 clips pr. trense. Brug nok clips til, at vægten bliver fordelt så jævnt som muligt i dit eget hår, når du fæster det.
- Følg vores clip-on guide til, hvordan du sætter håret fast og plejer det. Et clip-on set er en midlertidig hårforlængelse eller hårfortykkelse, som bruges en gang imellem og tages ud, inden du skal sove, træne eller i brusebad.
Weaving – Sy din hårtrense fast
Hvis du skal sy dit hår i med den såkaldte weaving-metode, kan du gøre det på flere måder. Hvis du føler dig usikker, kan du altid bede din frisør om hjælp og råd til netop din hårtype. Vask håret med Rapunzels shampoo inden, du sætter det i, men undgå balsam og stylingprodukter. Lad håret tørre. Det skal være helt tørt, når det sættes i.
Sådan gør du
- Lav skilninger i dit hår, og lav en passé.
- Brug håret i denne passé til at flette en stram fransk fletning.
- Start ved den ene kant, og flet ind til midten. Fastgør fletningen med en lille gennemsigtig elastik, og flet derefter håret fra den anden side.
- Mål og klip hårtrensen til, så den passer til længden af hele den skilning, du har lavet. Sy enderne på hårtrensen ved hjælp af nål og tråd, så du undgår, at håret slipper trensen.
- Træk derefter en tråd på en bøjet nål, og sy forsigtigt hårtrensen fast på hele fletningen.
- Fastgør enderne på hårtrensen grundigt.
- Gentag, indtil du har det ønskede antal stykker og resultat.
Stylingtip!
Da dit hår er flettet tæt mod hovedbunden og derefter dækket med extensions, tager det længere tid at tørre håret. Når du har vasket håret, er det godt at være ekstra opmærksom på, at disse områder virkelig bliver tørre.
Et tip er at lave skilninger i håret, når du tørrer det. På den måde kan du lettere komme til de skjulte fæster.
Her kan du læse mere om weaving.
Fjern din weaving-forlængelse
Det er nemt at fjerne en hårforlængelse med weaving. Brug en mindre saks.
- Klip forsigtigt de tråde af, som du tidligere har sat din hårtrense fast med.
- Gentag proceduren skilning for skilning.
- Fjern derefter elastikkerne, som holder det flettede hår sammen, og børst håret igennem.
Fæst din hårtrense med lim
Hvis du har tykkere hårstrå med mere tekstur, kan du også fæste din hårtrense med lim. Da nogle personer kan være følsomme over for limens indhold, kan det være en god idé først at teste limen på f.eks. hånden for at se, om der opstår rødme på huden. Gør dette 48 timer, inden du sætter dit hår i.
Sådan gør du
- Start med at dele håret i sektioner. Begynd i nakken. Mål og klip derefter hårtrensen efter skilningens længde. Fæst enderne på hårtrensen ved at lukke kanterne til igen med lim eller nål og tråd, så håret ikke slipper trensen.
- Påfør lim på hårtrensens øverste kant og langs skilningen tættest på hovedbunden.
- Tryk derefter hårtrensen fast mod limen i dit naturlige hår. Hold trykket, indtil limen er tør, og stykket sidder fast.
- Gentag, indtil du har det ønskede antal stykker og resultat.
Fjern en hårtrense med lim
Til at opløse den lim, der er brugt til at fæstne hårtrensen, skal du bruge remover. Removeren er specielt udviklet til at opløse komponenterne i limen og er oliebaseret.
- Start med at dele håret i sektioner på samme måde, som da du satte det i.
- Påfør remover på fæstepunkterne.
- Lad removeren virke nogle minutter.
- Brug en spidskam, og lirk forsigtigt hårtrensen løs fra dit naturlige hår.
- Ved behov: Påfør mere remover, og undgå at trække og hive dine extensions ud.
- Evt. rester kan redes ud – nogle gange ved hjælp af mere remover.
Vask din hårtrense
For at give dine extensions de bedste forudsætninger for at holde sig pæne i lang tid anbefaler vi, at du følger vores plejeråd. Begynd altid med at børste håret igennem inden vask, så du får styr på eventuelle sammenfiltringer. Brug en blød hårbørste, begynd i spidserne, og arbejd dig opad i sektioner. Hvis du har krøllet hår, skal du bruge en bredtandet kam i stedet for en børste.
Sådan gør du
- Skyl håret i lunkent vand.
- Stryg shampoo på i bunden, og undgå at gnide. Skyl grundigt. Hvis du bruger en hårkur, skal du påføre den straks efter hårvask med shampoo i længderne (undgå fæsterne). Lad den virke i håndklædetørret hår i mindst 10 minutter. Afslut derefter med balsam i længderne, og undgå at gnide. Skyl ud.
- Skyl grundigt mellem påføringerne, og lad gerne håret tørre af sig selv bagefter. Sørg også for at rede dine extensions ud med fingrene.
- Undgå at bruge balsam, stylingprodukter eller varme på dine fæster.
Style din hårtrense
Det kan være nødvendigt at klippe hårtrensen ind og style den, så overgangen mellem dit hår og dine extensions ser så naturlig ud som muligt. Bruger du varmestyling, skal du altid bruge varmebeskyttlese inden. Udsæt ikke dit hår for mere end 180 grader.
OBS! Krøllede eller bølgede extensions må aldrig varmebehandles med glattejern eller lignende.